Hvem er Proton Mail eller Proton VPN?
Vi er en schweizisk virksomhed, der udvikler sikkerheds- og privatlivssoftware. Proton Mail er verdens største krypterede e-mailtjeneste, og Proton VPN er et sikkerhedsfokuseret VPN (Virtual Private Network). Vores tjenester beskytter millioner af borgere og organisationer over hele verden, herunder mange journalister og aktivister.
Hvorfor er jeg blevet opkrævet?
Dit betalingskort blev opkrævet, fordi du købte et betalt abonnement på Proton Mail eller Proton VPN. Abonnementer fornyes automatisk hver måned eller hvert år, afhængigt af din faktureringscyklus. Din støtte gør det muligt for os at beskytte millioner verden over. Du kan til enhver tid annullere dit abonnement ved at logge ind på din konto.
Kan du ikke huske at have foretaget dette køb?
Hvis Proton Mail eller Proton VPN ikke lyder bekendt for dig, skal du først spørge andre personer, der har adgang til dit betalingskort. Oftest har en anden i din familie eller på dit kontor foretaget købet.
Hvis ingen kan huske at have foretaget købet, har vi dårlige nyheder til dig. Det betyder, at dit betalingskort eller din identitet er blevet stjålet af kriminelle. Ring venligst til banken og meld dit betalingskort stjålet. Du kan også kontakte os på contact@protonvpn.com for at rapportere, at dit betalingskort er blevet misbrugt.
Hvis mit kort blev stjålet, skal jeg så lave en indsigelse?
Opret ikke en tilbageførsel eller indsigelse mod opkrævningen. Det er meget vigtigt, at du i stedet melder dit betalingskort stjålet, så banken kan udstede et nyt kort til dig. Hvis du laver en tilbageførsel eller indsigelse, kan dit betalingskort fortsat blive misbrugt.
Jeg tror, jeg er blevet opkrævet det forkerte beløb.
Kontakt os venligst, så vi kan undersøge dette for dig. Du kan skrive til os på enten contact@protonvpn.com eller contact@protonmail.com.
Hvorfor Proton VPN?
Schweizisk privatliv
Vi har hovedkvarter i Schweiz, som har nogle af verdens strengeste love om privatliv. Schweiz er også uden for EU's og USA's jurisdiktion og er ikke medlem af overvågningsnetværket Fourteen Eyes.
Ingen logfiler-politik
Proton VPN er en VPN-tjeneste uden logning. Vi sporer eller registrerer ikke din internetaktivitet, og derfor er vi ude af stand til at udlevere disse oplysninger til tredjeparter.
Tor over VPN
Proton VPN integrerer også med Tor-anonymitetsnetværket. Med et enkelt klik kan du dirigere al din trafik gennem Tor-netværket og få adgang til Onion-sider.
Hvorfor Proton Mail?
Schweizisk privatliv
Proton Mail er indregistreret i Schweiz, og alle vores servere er placeret i Schweiz. Det betyder, at alle brugerdata er beskyttet af strenge schweiziske love om privatliv.
End-to-end kryptering
Alle e-mails sikres automatisk med end-to-end kryptering. Det betyder, at selv vi ikke kan dekryptere og læse dine e-mails. Som et resultat kan dine krypterede e-mails ikke deles med tredjeparter.
Moderne indbakkedesign
Proton Mail-indbakken er optimeret til produktivitet. Hver detalje i vores sikre e-mailtjeneste er optimeret til at hjælpe dig med bedre at læse, organisere og sende e-mail.
Om Proton AG
Vi er forskere, ingeniører og udviklere, der er samlet om en fælles vision om at beskytte borgerrettigheder online. Det er derfor, vi skabte Proton Mail, en brugervenlig og sikker e-mailtjeneste, og Proton VPN, en sikkerhedsfokuseret VPN-tjeneste. Vores mål er at opbygge et internet, der respekterer privatlivet og er sikkert mod cyberangreb.
Beskyt dit internet
Striks politik om ikke at logge
Alle apps er open source og revideret
Højhastighedsservere (op til 10 Gbps)
Hjemmehørende i Schweiz
30 dages pengene-tilbage-garanti
